Sammen om fritidsjob: En podcast om at lykkes sammen

Hvis flere unge skal lande et fritidsjob, kræver det både politisk opbakning og et godt samarbejde på tværs af kommunens beskæftigelsesforvaltning og børne- og ungeområde. I denne podcast fortæller politikere og ledere fra Viborg Kommune, hvordan de via tæt og tværfagligt samarbejde mellem de to forvaltninger lykkes med at få et stort antal unge i fritidsjob.

Podcasten er for dig, der er leder i den kommunale beskæftigelsesindsats eller på børne- og ungeområdet eller er politiker med ansvar for et af de to områder.

Du kan også lytte til podcasten som inspiration, hvis du har interesse i forløb, der hjælper unge godt videre i livet.

Transcript

Sammen om fritidsjob podcast transskribering Speak, 

Esben Rasmussen: Du lytter til Cabis podcast. Du har sikkert allerede læst de ildevarslende overskrifter igen og igen. Unges mistrivsel er høj. Flere unge bliver tabt på gulvet. Antallet af unge uden for uddannelse og job er alt for højt. Vi bekymrer os om de unge. Ikke kun fordi vi vil det bedste for de unge, men også fordi et komplekst problem kræver komplekse løsninger, som er dyre og svære at gennemføre. Heldigvis er der nogen, der lykkes med at finde nye løsninger, der kan hjælpe de unge videre i deres rejse fra ung til voksen. Og det er det, denne podcast skal handle om. Den skal handle om de metoder og værktøjer, der gør svære sociale problemer nemmere at løse. Så hvis du for eksempel arbejder i et jobcenter, i det politiske lag i kommunen eller i den kommunale børne- og ungeindsats, og samtidig er nysgerrig på, hvordan du kan udvide din værktøjskasse i forhold til at hjælpe dine unge borgere, så er det nu, du skal spidse ører. Denne podcast kommer nemlig til at handle om projektet Sammen om Fritidsjob. Projektet er støttet af den A. P. Møllerske Støttefond, og er blevet til i samarbejdet mellem en bred vifte af aktører fra Viborg Kommune, uddannelsesinstitutioner samt erhvervslivet i Viborg. De er gået sammen om, at unge fra Viborg Kommune skal kunne få et fritidsjob, styrke deres livskompetencer, og give de unge nogle succesoplevelser, som de måske ikke får i skolen. I podcasten vil du blandt andet møde de politisk ansvarlige, samt ledelseslaget i Viborg Kommunes beskæftigelses- og børne- og ungdomsområde. Du vil også møde seniorkonsulent Trine Thomsen, der har ledet projektet her fra Cabi i Aarhus. Jeg hedder Esben Rasmussen. Jeg er kommunikationsmedarbejder i Cabi, og jeg vil ønske dig en rigtig god lytter. 

Velkommen i studiet, Trine. Kan du ikke lige prøve at introducere dig selv? Hvem er du, og hvilken rolle spiller du i det her projekt? 

Trine Thomsen, seniorkonsulent i Cabi: Jeg hedder Trine Thomsen, og jeg kommer fra Cabi, hvor jeg er seniorkonsulent, men i denne her sammenhæng er jeg projektleder på projektet Sammen om Fritidsjob. Speak, Esben Rasmussen: Og nu står vi jo sammen herinde i studiet og snakker om Sammen om Fritidsjob. Der er meget med sammen her. Hvad er det, der sker, når man går sammen om noget? 

2 Trine Thomsen, seniorkonsulent i Cabi: Jamen, ”sammen om”, det er jo kernen i hele projektet Sammen om Fritidsjob. Projektet går ud på, at man i hele Viborg Kommune er gået sammen, både på forskellige forvaltninger i kommunen, men også med alle mulige andre aktører. Altså uddannelsesinstitutioner, med virksomhederne og de aktører, der er omkring de unge og omkring virksomhederne i forhold til, at flere unge i Viborg Kommune skal have mulighed for at få adgang til at få et fritidsjob. 

Speak, Esben Rasmussen: Men nu snakker vi fritidsjob her. Hvad er det, fritidsjob kan, som er noget særligt? Hvad er det, det kan give de unge? 

Trine Thomsen, seniorkonsulent i Cabi: Hvis du spørger de unge, så vil de jo først og fremmest sige, at det er penge. De får noget, som de kan gå ud og bruge i forhold til at kunne købe det, de gerne vil have. Så det er lommepenge oveni. Men vi ved fra forskning, at for børn og unge, som måske i virkeligheden også har særlig brug for en let hånd i ryggen, der kan det være med til at øge deres modenhed. Det kan øge deres selvstændighed, deres selvtillid, deres tro på, at de kan noget. I virkeligheden, så giver det dem det, som vi kalder tilværelseskompetencer. Og det kan være sådan et ret fint ord. Men i virkeligheden det, der gør, at de kommer til at lykkes, også i fremtiden. For mange øger faktisk deres karakterniveau. Det at komme ud på en arbejdsplads og se at ”matematik, det skal jeg faktisk bruge på denne her måde, fordi når jeg skal regne noget ud på en virksomhed eller i det job, jeg har, så er det faktisk en meget god idé at kunne noget matematik eller tysk. Det bruger man på denne her måde ude på denne her arbejdsplads”. Så det, at man kan se det, man lærer i folkeskolen, som man måske ikke altid synes er det sjoveste og det mest spændende, det begynder lige pludselig at give mening. Vi ved også fra forskning, at har du haft et fritidsjob, så er sandsynligheden for, at du faktisk også er i job eller uddannelse senere hen i livet, langt større. Den øger i hvert fald muligheden for, at man også er i job og uddannelse. Det mindsker risikoen for kriminalitet, og derfor er der jo også en forebyggende indsats i det her. Der er også noget i forskningen, der viser, at på den lange bane øger man også indtægten. Den løn, man får i fremtiden, hænger også lidt sammen med det her. 

Speak, Esben Rasmussen: Når jeg nu kigger tilbage på projektet her, hvad har man så opnået i projektet? Hvilke resultater? 

Trine Thomsen, seniorkonsulent i Cabi: Hvis vi taler om de direkte resultater, så kan vi sige, at der lige nu, er der omkring 230 unge, der har eller har haft et fritidsjob i forbindelse med indsatsen. 3 Der er over 350 unge, der har været omkring nogle af de aktiviteter, der er i fritidsjobprojektet, som kan være, at man får lært at lave en ansøgning. Man får snakket CV. Man får sparring på, hvordan du kan tage kontakt til en virksomhed. Hvad der nu end kan være af andre aktiviteter i det her, som gør, at de måske ikke lige nu tænker, at de hverken er klar til eller kan overskue at have et fritidsjob, men i hvert fald får de nogle kompetencer, de også kan bruge fremadrettet, når de en dag når derhen, hvor de er klar til et fritidsjob. 

Speak, Esben Rasmussen: Vi springer nu fra Cabi i Aarhus til Viborg Kommunes Rådhus. For nu skal I høre et uddrag fra en snak, jeg havde med Katrine Rohde, der er formand for Børne- og Ungdomsudvalget, og Anders Bertel, formand for Beskæftigelsesudvalget i Viborg Kommune. De vil nemlig fortælle lidt om de hemmelige ingredienser, der skal til i det politiske lag, for at et projekt som Sammen om Fritidsjob kan lykkes. 

Jeg sidder her sammen med Anders Bertel, og jeg sidder også med dig, Katrine Rohde. Hvad har været jeres motivation for at bakke op om projektet? Det er både fra et børne- og ungeperspektiv, men også fra et beskæftigelsesperspektiv. 

Anders Bertel, formand for Beskæftigelsesudvalget i Viborg Kommune: Jeg synes, at man selv ved, at et fritidsjob virker. Også for nogle af de elever, som måske ikke klarer sig så godt i skolen, at man gennem et fritidsjob får skabt en anden motivation og et andet selvbillede, måske ved at lykkes med noget andet end det henne i skolen. Og så handler det vel også om, at vi får hjulpet de unge, der ikke af sig selv får fundet et fritidsjob, men at vi måske lige skubber dem i den rigtige retning i forhold til, at der på hjemmefronten måske ikke altid er en arbejdsidentitet at spejle sig i. 

Katrine Rohde, formand for Børne- og Ungdomsudvalget i Viborg Kommune: Ja, man kan sige fra et børne- og ungeperspektiv, der har vi stærkt fokus på, at netop udpege eller se de unge, der har brug for den her ekstra håndsrækning, som Anders også taler om. Det her med lige at fået et let skub i ryggen i den rigtige retning, hvis ikke man har det med hjemmefra. Også fordi vi ved og kan se på vores tal, at det er vanskeligt, hvis man er for lang tid uden for fx ungdomsuddannelse eller job efter skolen. Der er lang vej tilbage, og det er den tidlige indsats, vi har fokus på. Speak, 

Esben Rasmussen: Hvorfor er der behov for at løse opgaven på tværs af jeres to forvaltninger? Katrine Rohde, formand for Børne- og Ungdomsudvalget i Viborg Kommune: Jeg oplever, at når man er sammen med medarbejderne, så kan man virkelig høre, hvad det gør, at man arbejder sammen på tværs. 4 Altså det med at min medarbejder kan sige: ”jeg har det her mål for mit arbejde”, og finde ud af, at der er andre i en anden forvaltning, der faktisk arbejder efter samme mål. Så det med at sætte sig sammen og sige: ”hvordan er det egentlig, vi bedst når det mål?” Fordi vi jo netop arbejder efter det samme: det bedste for borgerne, og understøtter dem, der har brug for at blive understøttet. Og så giver det bare en kæmpe gevinst, at man med sine forskellige fagligheder og jobfunktioner kan sige: ”nu løser vi opgaven sammen". 

Anders Bertel, formand for Beskæftigelsesudvalget i Viborg Kommune: Det, at forvaltninger i virkeligheden har forskellige kompetencer, som jo i den grad taler ind i hinanden. Beskæftigelsesområdet har jo et stærkt netværk ude i virksomhederne i kraft af deres eksisterende kontakt via jobcenteret. Og Børn og Unge, der kender de unge ude på skolerne, der er med til at spotte de her unge i målgruppen, som siger: ”de vil faktisk have stor gavn af den her fritidsjobsindsats”. 

Katrine Rohde, formand for Børne- og Ungdomsudvalget i Viborg Kommune: Man lykkes bedre med opgaven, og vi kan se, at det er det, der sker. I Børn og Unge arbejder vi efter, at alle børn skal have lys i øjnene. Men det skal medarbejderne i høj grad også, fordi det er dem, der er i den direkte kontakt med vores børn og unge. Den arbejdsglæde det også skaber ved, at sammen, der kan man nå længere og løfte bedre i flok, så skaber det jo nogle rigtig gode resultater. 

Speak, Esben Rasmussen: Hvorfor skal det her overhovedet være en politisk prioritering? 

Katrine Rohde, formand for Børne- og Ungdomsudvalget i Viborg Kommune: Det skal det først og fremmest for at sikre en større chance-lighed for vores børn og unge. Netop dem, der måske ikke har forudsætningerne hjemmefra, eller har nogle voksne at spejle sig i, som kan vise dem vejen frem til et sundt arbejdsliv. Dem vil vi gerne hjælpe på vej som kommune. Det er i deres menneskelige interesse, men jo også for at sikre arbejdskraft til virksomhederne. Og det er heller ikke nogen hemmelighed, at i kommunerne er det også bekosteligt, at vi har for mange, der er udenfor uddannelse og jobmarkedet. Så det er jo hele vejen rundt, at det giver rigtig god mening at sætte ind så tidligt som overhovedet muligt. 

Anders Bertel, formand for Beskæftigelsesudvalget i Viborg Kommune: Det er jo ikke nogen lovbunden opgave. Så i virkeligheden er det i den grad en politisk prioritering i forhold til at på sigt bekæmpe ungeledighed, som Katrine også er inde på. At investere i den her indsats. Få givet nogle kompetencer ud til de unge, så de forhåbentlig vælger den rette uddannelse og kommer med i et arbejdsfællesskab. Og ser den afspejling, der også er ude i virksomhederne, 5 hvor man bliver en del af arbejdsfællesskabet. At det er vejen frem. Det er en helt skarp prioritering, vi har valgt at gøre her. 

Katrine Rohde, formand for Børne- og Ungdomsudvalget i Viborg Kommune: Det hører vi jo også fra virksomhederne, at uanset hvilken indsats, der ligger forud for, at en ung har haft en uddannelse, eller har haft eller har et fritidsjob. Så er de unge mennesker helt anderledes rustet, når de bliver ældre også. At have været inde i den her funktion. Fordi man jo får et ansvar. Uanset alder, så bliver du tildelt et ansvar, når du har et job. Og det vokser vi jo alle sammen af. Så af den årsag er det også vigtigt, at vi får så mange ud og prøver at være en del af det miljø, der nu er på virksomhederne.

Anders Bertel, formand for Beskæftigelsesudvalget i Viborg Kommune: Det kræver en prioritering at stille midlerne, og at man virkelig har modet og viljen til at finde midler til at allokere medarbejdere. Og det er jo ikke bare at stille op med to herinde fra rådhuset og en fra ungdomsskolen og en fra jobcenteret. Det er jo i virkeligheden også, at det bliver formidlet ud i hele skolevæsenet, at der bliver nogle kontaktlærere ude på de forskellige skoler. Og ude i virksomhederne. Det kræver nogle ressourcer. Jeg tror, at når vi nu får set effekterne af det her, så vil man kunne lave en business case i forhold til ungeledighed og de ressourcer, der bliver anvendt på overførselsudgifter. Der vil man også kunne se effekt i forhold til hele rekrutteringen af fremtidig arbejdskraft. Og ikke mindst optaget på erhvervsuddannelser. Jeg tror faktisk, at det skal ses i en lidt større sammenhæng. Så det er svært kun lige at kigge på bundlinjen. Der er også nogle andre dagsordner, vi forventer at løse med det her. 

Speak, Esben Rasmussen: Hvad er det for nogle udfordringer i jeres kommune, som det her projekt skal være med til at løse? Hvad er det for nogle sten, der skal ryddes af vejen for, at det kan lykkes? 

Anders Bertel, formand for Beskæftigelsesudvalget i Viborg Kommune: Noget af det vi har stødt på, er bl.a. at nogle virksomheder måske siger: ”der er mange lovkrav i forhold til at have unge i den her målgruppe. Der er mange ting, vi ikke umiddelbart kan sætte dem til af opgaver, fordi der er nogle stramme rammer”. Så det handler om, at vi identificerer de opgaver, der så er mulige for dem. Hvilke arbejdsopgaver må de udføre i forhold til de regler, der ligger? Altså få synliggjort, at der faktisk er nogle muligheder. Og at man ikke bare bliver begrænset af det, men man ser mulighederne inden for den lovgivning, der er. Det ved jeg, det fylder rigtig meget. Men også tale ind i den fremtidige rekruttering. Og ikke mindst det sociale ansvar - det rummelige arbejdsmarked. Jeg synes også, at vi oplever en høj grad af virksomheder, der virkelig stempler ind 6 her. Og ved det ansvar, de også har i samfundet i forhold til det rummelige arbejdsmarked og det sociale ansvar. Det er nogle af de ting, der har effekt, når vi taler med virksomhederne. 

Speak, Esben Rasmussen: Hvis der nu er andre kommuner, der gerne vil i gang med det her, har I så nogle anbefalinger til dem? Hvad skal man gøre for at lykkes med det? 

Katrine Rohde, formand for Børne- og Ungdomsudvalget i Viborg Kommune: Man skal jo helt klart lyse på det her med samarbejdet. At netop de fagligheder, der er i forskellige områder af det kommunale arbejde, at det er det, der skal spille sammen, for at det kan lade sig gøre. 

Anders Bertel, formand for Beskæftigelsesudvalget i Viborg Kommune: Få sat kompetencerne sammen, som du også siger, Katrine. Og så få synliggjort over for virksomhederne, at det rent faktisk også er noget, der kan være med til at rekruttere den fremtidige arbejdskraft. Og måske er den fritidsjobber i virkeligheden den næste lærling, der står ude ved den virksomhed. Så det vil jeg sige, det er bare med at tage fat og komme i gang. Jeg er sikker på, at det vil lykkes at skabe nogle resultater. 

Speak, Esben Rasmussen: Trine, vi har nu hørt Anders og Katrine snakke lidt om, hvad det kræver af det politiske lag, for at få sådan et projekt her til at lykkes. Kan du ikke prøve at sætte nogle ord på, hvad det er, du ser, de gør, som får det her til at lykkes? 

Trine Thomsen, seniorkonsulent i Cabi: Der er ingen tvivl om, at det politiske niveau betyder alt. Når jeg lytter til de medarbejdere, der er med i projektet, så siger de, at det allervigtigste er, at de kan mærke, at der er opbakning. Det, at de kan mærke, at hver gang de står i en eller anden udfordring, så står de ikke alene. ”Der er på et politisk niveau truffet en beslutning om, at vi vil arbejde med fritidsjob. Vi vil lave denne her tidlige indsats, som jo ikke for nogen i kommunen er en skal-opgave. Men det har politikerne besluttet, at det er det.” Og den opbakning siver hele vejen ned igennem en organisation. Det betyder, at når der er et problem, så er der også direktørniveauer, der støtter op omkring det her. Der er ledelsesniveauer, der støtter op omkring det her. Når vi lige om lidt skal høre nogle ledere fortælle om, hvad det her har betydet for dem, så hører vi jo også, at det har været vigtigt at investere i det. Investeringen i, at vi skal lykkes om det her, som kan synes simpelt, men som i virkeligheden i praksis godt kan være en lille smule svært. Når vi skal arbejde sammen på tværs og med forskellige fagområder med 7 forskellige perspektiver på, hvad det er, der er vigtigt for os. Og når ressourcer bliver presset. Så har det en kæmpe betydning, at der er en politisk opbakning. 

Speak, Esben Rasmussen: Apropos det med at arbejde sammen, så skal vi lige et sidste smut til Viborg. Nu skal I nemlig høre et uddrag fra en snak, jeg har haft med de personer, der har til opgave at gøre projektet til en realitet, nemlig ledelseslaget i Viborg Kommune. De vil fortælle lidt om, hvad der skal til for at få et godt samarbejde op at stå mellem to meget forskellige verdener. 

Thomas Ambrosius, virksomhedsservice i Jobcenter Viborg: Jeg hedder Thomas Ambrosius, og jeg er teamleder i virksomhedsservice i Jobcenter Viborg. 

Søren Mønsted Krog, afdelingsleder i Forebyggelsesteamet i Børn og Unge: Jeg hedder Søren Mønsted Krog, og jeg har fornøjelsen af at være afdelingsleder i Forebyggelsesteamet i Børn og Unge. 

Thomas Ambrosius, virksomhedsservice i Jobcenter Viborg: Det her med at invitere hinanden indenfor i de virkeligheder, vi har hver især, det var jo der, vi startede. Og man kunne jo godt tro, at når der i sådan et projekt er defineret nogle ret klare mål, så har man også samme perspektiv på det. Men det er jo noget af det, vi i hvert fald har fundet ud af hen ad vejen, at det er ikke altid, man ser sådan helt ens på, hvordan når vi så hen til det mål, og hvad er vigtigst. Og det er jo noget af det, jeg synes, har været det mest interessante, sådan set fra min stol. Det her med, hvad lægger man vægt på i Børn og Unge kontra i Beskæftigelse? Hos os er det jo ofte sådan, at når vi indgår i sådan nogle projekter her, så skal vi bare have nået det mål, der er defineret - og mere eller mindre hurtigst muligt. Det er noget, der ligger i os: borgeren hurtigst muligt i arbejde. Det har vi haft nogle snakke om. I det her projekt, har det ikke været det, der har været det væsentligste for jer, kan man sige. Der har det måske mere været processen. Så det har vi brugt en del tid på at finde os til rette i. 

Søren Mønsted Krog, afdelingsleder i Forebyggelsesteamet i Børn og Unge: Som Thomas siger her, så var noget af det fornemmeste og noget af det, vi gjorde i starten, at invitere hinanden indenfor i vores virkelighed - i vores praksis. Og det at prøve at præsentere perspektiverne fra forskellige vinkler - også de her mål. Hvordan kiggede vi på det? Hvor var forskelligheden i at anskue målene? Så vi skabte nogle gode præmisser for at komme hele vejen omkring. Og skabe de bedste ståsteder for hinanden. Fordi det er jo rigtig simpelt, som Thomas sagde. Nu arbejder vi i en 13-17-årig målgruppe. Og hvad giver det så anledning til at have af opmærksomhed og nysgerrighed? Frem for at man arbejder over det 18. år, hvor der måske er en anden 8 lovgivning, men også nogle gange kan være en anden hjerne, man henvender sig til. Det har vi faktisk brugt en hel del tid på. Det er at få kigget på, hvordan får vi tilrettelagt? Hvordan får vi stoppet op? Og hvordan får vi strakt os og kigget hele vejen rundt, når vi taler ind i sådan en teenagehjerne? Og alt det, som vi også, hver især, har af forventninger til netop den periode – 13. til 17. år. Både som forældre, men også som fagbrugere, ind i en skolekontekst. 

Thomas Ambrosius, virksomhedsservice i Jobcenter Viborg: Altså, det her med at være nysgerrig på hinandens arbejde. Og nysgerrig, det er jo et ord, jeg har tillært mig her i det her projekt, som Søren ofte bruger. I starten, gjorde vi jo lidt grin med den måde. Vi taler faktisk hver vores sprog på en eller anden måde. Og det, at jeg sidder og siger det her, det er jo også bare et udtryk for, at det er noget, jeg har taget til mig. Det handler jo netop om åbenhed og at prioritere samarbejdet og hinandens synspunkter. Det kan man godt, hvis bare man er åben for den andens perspektiver. 

Søren Mønsted Krog, afdelingsleder i Forebyggelsesteamet i Børn og Unge: Vi kan jo ikke trække os ud af de rammer, vi har, men vi kan måske strække dem lidt, eller anskue dem fra en anden side for at lykkes i det her. Fordi vi skal lykkes med det her. Det er fra ”øverste”, vi har nogen, der har besluttet, at det kan vi det her, og det tror vi også på, at vi kan. Det er ”sammen om”. Og for at vi får det bedste produkt, så skal vi finde de her tandhjul, og få dem til at køre i takt med hinanden. 

Thomas Ambrosius, virksomhedsservice i Jobcenter Viborg: Jeg tænker også ledelsesmæssigt, er det sådan lidt særligt, at man er to personalledere af to forskellige nøglepersoner inde i sådan et stort projekt. Så det du sagde noget om med at spille hinanden gode, det er jo også det, det handler om. Vi kan ikke bare trække af på en beslutning, den ene af os, uden at have den anden med. Det er så væsentligt, for ellers kommer vi ingen vej ind. Vi bruger en del tid på at få clearet af, ”hvad tænker du om det her?”, og hvor, det jeg kommer fra, det jeg er lavet af: ”Vi skal hurtigt ud over stepperne”… nogle gange, så skal den lige have en ekstra vending. ”Vi skal lige gå rundt om det igen”, som du nogle gange også siger Søren. Og det giver helt vildt god mening. Jeg har tilladt mig sådan ledningsmæssigt nu, at det kan godt være, at man skal nogle gange lige gå rundt om tingene en gang, så får vi de bedste løsninger. Det er i hvert fald noget af det, jeg har fået ud af det samarbejde, vi to har haft løbende. 

Søren Mønsted Krog, afdelingsleder i Forebyggelsesteamet i Børn og Unge: Jeg har fundet ud af, hvor meget man skal investere i det og bygge relationer. Vi er en del af Viborg Kommune, men vi er også på tværs af noget. Vi har arbejdet med sammenhængsmodellen i flere år og nyder godt af det. Også ind i det her – vi kender mekanismen og ved, hvor vigtigt det er, at vi 9 bidrager med viden og vidensdeling, så vi kan tilkoble os. Men stadigvæk bliver jeg lidt overrasket over, hvor meget det kræver at bygge relationer. Relationer, hvor der er en forståelse, en meningsgivende forståelse af hinanden. For vi kan godt bygge relationer, hvor man siger, at vi kommer tættere på hinanden. Og ser perspektiver i andre samarbejdsflader, hvor vi kan invitere hinanden indenfor - i hvert fald have en opmærksomhed på at kigge på hinanden. Og det er det, jeg synes er spændende ved det her arbejde og de her relationer. At vi også er nået et skridt videre. Det er ikke kun fritidsjobindsatsen. Det breder sig ud. Vi kommer til at kigge på mere. Hvor det også er, vi kan gøre noget. 

Thomas Ambrosius, virksomhedsservice i Jobcenter Viborg: Det er jo afkastet. Den investering ligger i det relationsarbejde, som vi nu har bygget op. Og det kan vi også bruge fremadrettet. At man kan kalde på andre. Får bredt vores perspektiver ud ledelsesmæssigt. Ved, at vi kan bruge hinanden. Ikke kun i forhold til resultatskabelser, fritidsjob og alle de andre faglige ting, vi har gang i, men også til at blive bedre ledere. 

Speak, Esben Rasmussen: Trine, nu har vi lige hørt Thomas og Søren fra ledelseslaget i kommunen snakke om, hvad det har krævet af dem som ledere, for at få sat de beslutninger i værk, som politikerne tager. Prøv lige at sætte nogle ord på, hvad du ser, de gør, som er noget særligt. 

Trine Thomsen, seniorkonsulent i Cabi: Det, der har været særligt og som har været vigtigt i det her projekt. Det er, at der er beskrevet et projekt. Vi har på forhånd tænkt nogle tanker om, hvad er det, der skal til. Og så kommer det ud at leve i virkeligheden. Og så finder vi ud af, at noget af det virker, og noget af det virker ikke. Men det vi jo også finder ud af, det er, at vi kan tænke meget forskelligt om, hvilken indsats, vi er sat sammen om at løse. Det, som lederne her har været rigtig, rigtig gode til, det er at opfange det at arbejde tværfagligt. Det er jo noget, vi alle sammen snakker om, at det skal vi selvfølgelig, ikke kun i forhold til fritidsjob, men også på alle andre områder. Vi skal arbejde tværfagligt for at lykkes med at få de mennesker, vi skal hjælpe, ud på virksomheder blandt andet. Men det viser bare, hvor svært det rent faktisk er. Selvom vi rigtig gerne vil. Selvom vi er enige om, at det er det her, vi skal arbejde sammen om. Så når vi kommer ud i det helt konkrete og i det praktiske, så er det bare ikke så simpelt. Fordi vi sidder med nogle forskellige perspektiver. Vi sidder med nogle forskellige opgaver. Vi taler forskelligt om nogle ting. Vi har nogle forskellige billeder af, hvad noget af det betyder. Vi kan tænke forskelligt omkring de unge mennesker. De skal bare hurtigst muligt ud i arbejde. Eller måske ikke: de skal også lige med i processen. Vi tænker bare forskelligt om, hvad det er, der skal ske her. Og her har vi nogle ledere, som i den grad har valgt at investere den tid og de ressourcer i at gå ind i og kigge på, at det her ikke er så simpelt. Det kræver rent faktisk, at vi står sammen. 10 Det kræver, at vi hele tiden lige clearer af med hinanden. Hvor er det vi er? Forstår vi egentlig det her på samme måde? Hvad er det, der egentlig skal til? Hvad er det for nogle beslutninger, der skal træffes, for at de medarbejdere, der skal løbe med bolden, har en arena at løbe på? Så de ikke er usikre på, hvilken vej de skal. Og heller ikke er usikre på, ”hvad mener de egentlig?” Altså, var det egentlig det her, vi ville med projektet? Ja, det var det. Fordi der er nogle ledere her, der stepper sammen og får clearet nogle ting af med hinanden. Fordi det er ret vigtigt, når man sidder med de her forskellige områder. 

Speak, Esben Rasmussen: Her til slut, lige for at runde af. Det kunne sagtens være, at der var andre kommuner, der så det her projekt og tænkte: vi vil gerne lave noget, der minder om det her. Fritidsjob, det kan virkelig et eller andet særligt. Hvilke råd vil du give til dem, for ligesom at få det her implementeret på en måde, der er effektfuld? Hvad er det, man skal være opmærksom på? 

Trine Thomsen, seniorkonsulent i Cabi: Man skal være rigtig opmærksom på, hvilke aktører, man har brug for at have med, for at lykkes med at lave en fritidsjobindsats. Noget af det, der kan være ret typisk ude i kommunerne i dag, det er, at det foregår ude i nogle boligsociale områder. Og det er der faktisk rigtig mange gode grunde til, at man gør. Det, man jo har gjort i Viborg, det er at gå sammen som en hel kommune om at lykkes omkring det her. Det kræver et andet setup i forhold til at komme til at lykkes. Det, at man har fokus på, at vi ikke kan undvære hinanden. At jobcenter faktisk har brug for skoleområdet, eller de har brug for ungdomsskolen. Dem, der er tæt på de unge. Men hverken folkeskolen eller ungdomsskolen kan undvære jobcentrene. Fordi det er ”sammen om” de her ting. De kompetencer man har, og de perspektiver man har, de gør, at vi faktisk kommer til at lykkes i så stor stil, som det faktisk kan lykkes i Viborg Kommune. 

Speak, Esben Rasmussen: Der er mange årsager til, at Sammen om Fritidsjob er blevet en succes. De tre væsentligste vil jeg lige nævne her, inden jeg runder af. For de er alle tre essentielle for, at projektet kan lykkes. For det første, har projektet fuld politisk opbakning. Det giver alle aktører i projektet de nødvendige ressourcer til at kunne komme helt i mål. For det andet, så har alle aktører en fælles kerneopgave, nemlig at få de unge til at lykkes. Det giver fokus og fælles fodslag. 11 Og for det tredje, så er der blevet investeret de nødvendige tids- og ledelsesressourcer på tværs af de involverede forvaltninger, og der er blevet etableret et stærkt stillads omkring samarbejdet. Eller sagt på en anden måde: dette projekt er lykkedes, fordi Viborg Kommune er sammen om det. Hvis du tidligere har været bekymret på de unges vegne, så håber jeg, at du er lidt mindre bekymret nu. Og jeg håber, det har givet dig lidt inspiration til at banke på hos en kollega i en anden afdeling, og få nye samarbejdsformer op at stå. Du er altid velkommen til at kontakte os her i Cabi, ikke kun for at høre mere om projektet Sammen om Fritidsjob, men også for at høre mere om, hvordan du bedst arbejder tværfagligt i din kommune, og hvordan man kombinerer sine indsatser for trivsel og beskæftigelse for sine unge borgere