.png)
Arbejdsplads til flere
Danske virksomheder kæmper med at tiltrække og fastholde arbejdskraft. Op mod 10 % af alle rekrutteringsforsøg mislykkes i dag.
I Cabis podcast ”Arbejdsplads til flere” får du inspiration til, hvordan du som leder eller HR-ansvarlig kan tiltrække nye medarbejdere og skabe en socialt ansvarlig arbejdsplads med lav medarbejderomsætning.
Podcasten giver dig bl.a. indsigt i alternative rekrutteringsveje og konkrete eksempler på, hvordan virksomheder ansætter og rummer medarbejdere, der ellers ville have svært ved at komme i job.
Arbejdsplads til flere
Kids-world: Sådan lykkes vi med at ansætte unge
Hvordan har Kids-world fået stor succes med at ansætte unge?
Det fortæller Sanne Aldenborg, lagerchef, i dette afsnit af Cabis podcast "Arbejdsplads til flere".
Hele 88 % af alle nyansatte i Kids-world er under 25 år, hvoraf en stor del kommer fra en udsat position.
I podcasten fortæller Sanne Aldenborg bl.a. om, hvordan Kids-world får fat i de unge, hvilke opgaver de løser, og hvordan Kids-world giver de unge en god opstart, så mange bliver hos virksomheden i flere år.