.png)
Arbejdsplads til flere
Danske virksomheder kæmper med at tiltrække og fastholde arbejdskraft. Op mod 10 % af alle rekrutteringsforsøg mislykkes i dag.
I Cabis podcast ”Arbejdsplads til flere” får du inspiration til, hvordan du som leder eller HR-ansvarlig kan tiltrække nye medarbejdere og skabe en socialt ansvarlig arbejdsplads med lav medarbejderomsætning.
Podcasten giver dig bl.a. indsigt i alternative rekrutteringsveje og konkrete eksempler på, hvordan virksomheder ansætter og rummer medarbejdere, der ellers ville have svært ved at komme i job.
Arbejdsplads til flere
2:2 Ledelse i hverdagen: Let opstart trods tung bagage
I denne episode møder du Jeppe Pallesen, der er projektleder ved bygge- og anlægsvirksomheden MT Højgaard og pladsmanden Mohammad, der inden sin ansættelse var på kontanthjælp. Jeppe deler ud af sine erfaringer med at inkludere Mohammad på arbejdspladsen. Han gør fx meget ud af at finde de rigtige opgaver med den rigtige sværhedsgrad for at skabe små succeser. Jeppe fortæller, hvordan han motiverer Mohammad, og hvordan ærlighed og tydelige rammer er en vigtig del af en god opstart for en medarbejder, der ikke er vant til at være på en arbejdsplads.
På vores hjemmeside cabiweb.dk finder du værktøjer og guides til den gode opstart. Der er også hjælp at hente, til dig der vil arbejde med trivsel og forebyggelse af sygefravær, opkvalificering af medarbejdere og meget mere - og det hele er gratis.